fbpx

Træk vejret med yoga – vejen til en bedre vejrtrækning

Har du nogensinde tænkt over, hvordan yoga kan hjælpe dig med at trække vejret?

Har du prøvet at være til yoga, hvor din yogalærer adskillige gange i løbet af yogaklassen minder dig om, at trække vejret? Der er faktisk flere (gode) grunde til at yogalærere snakker om din vejrtrækning. Læs med her.

Godt tidspunkt at øve sig i vejrtrækning

At trække vejret dybt er godt – blandt andet til at få ro på nervesystemet. MEN det er faktisk svært for rigtig mange mennesker. En yogaklasse er et fremragende tidspunkt at øve dig. Du er ikke tralvt beskæftiget med andet end at være til yoga, og der er ovenikøbet en yogalærer, som minder dig om det.

 

Stort katalog af vejrtrækningsøvelser

Der findes rigtig mange forskellige vejrtrækningsøvelser i yoga – også kaldet ‘pranayama’.

Øvelser der:

  • får ro på systemet
  • skaber varme i kroppen
  • køler kroppen
  • skaber mental klarhed
  • giver mere energi og meget mere…

 

Du styrker og smidigør dine åndedrætsmuskler

Din brystkasse, dit mellemgulv, dine mavemuskler og din rygspøjler spiller en vigtig rolle i, hvordan du trækker vejret. I yogaundervisningen arbejder vi med disse områder af dit krop, så det blive nemmere for dig at trække vejret dybere. 

Fysiologisk set har vejrtrækningen til formål at tilføre ilt til kroppen og hjælpe kroppen af med affaldsstoffet kuldioxid. Ilten kommer ind i blodet, som så føres ud til alle dine celler. Dine celler skal bruge ilt for at fungere. Altså skal din krop bruge ilt for at fungere. Når din vejrtrækning går dybt ned, bliver dine tarme masseret. Dét giver en bedre fordøjelse. Altså er det alt i alt en rigtig god idé at styrke og smidiggøre dine åndedrætsmuskler!

Vidste du, at hvis du trækker vejret kontinuerligt oppe i brystkassen, så aktiverer du en masse små muskler i nakken, omkring skuldre og ryggen? 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *