Beskrivelse
Velkommen til denne eksklusive Selvkærlige Søndag!
Vinteren repræsenterer en tid med ro og fokus på det indre. En tid der er fantastisk til selvkærlighed og til skabe ro i nervesystemet. I denne workshop vil jeg invitere dig med ind i yin-yogaens magiske univers. Vi skal arbejde med åndedrættet og gennem blide yoga-stillinger løsne op for spændinger omkring i sær hofter, bækken og ryg.
Workshoppen er for dig som har brug for en kærlig pause fra hverdagen, forkælelse af kroppen og en eftermiddag med selvomsorg 
Hvad er min tilgang til yin yoga?
Yin yoga er en særlig blid form for yoga, hvor vi arbejder med blide, dybe bindevævsstræk. Jeg har specialiseret mig i yin yoga og gør en dyd ud af, at du skal føle dig hjertelig velkommen – præcis som du er. Jeg har fokus på at fjerne blokeringer i systemet, så der kan komme et mere frit energiflow. I min yin yoga undervisning vil du opleve, at jeg inviterer til at bevæge dig blidt mellem stillingerne, så din krop langsomt og nænsomt finder ro i de massive stræk i sit eget tempo.
Din yogalærer:Signe Aagaard er uddannet inden for Hatha, Vinyasa, Yin Yoga og Mindfulness Meditation. Derudover arbejder hun som kropsterapeut. Signe har undervist mere end 1000 klasser, og du vil opleve plads til den enkelte, smil og nærvær.
Læs mere om Signe her.
Program:
14:00-16:30 Yin yoga workshop og afspænding
16:30-17:00 Sunde snacks, te og hyggelig snak i gruppen
Alle kan deltage i denne workshop – uanset erfaring med yoga.
Jeg har måtter og udstyr til alle. Iklæd dig behageligt tøj og medbring en vandflaske.
Har du nogle spørgsmål? Send mig en besked på 50945766 eller en mail på info@signeaagaard.dk