Yin Yoga i Herlev/Skovlunde

Trænger du til ro, nærvær og en fast pause i en travl hverdag?

Deltag i et lukket og trygt yin yogaforløb i Herlev – tæt på Skovlunde – og mærk roen brede sig i krop og sind. Holdet er særligt for dig, der har meget at se til, men ønsker at prioritere dig selv og din velvære.

Yin Yoga i Herlev - 8 ugers forløb

Tid: Onsdage kl. 18:45 – 20:15

Datoer: Fra 13. august 2025 – 1. oktober 2025

Sted: MildStudio, Marielundvej 17A, 2730 Herlev

Pris: 1250 kr. Tilmelding er bindende.

IMG_7999

Hvad er Yin Yoga?

Yin yoga er en rolig og dybdegående yogapraksis, som arbejder med bindevævet og skaber ro i nervesystemet. Vi bruger puder og tæpper til støtte og bliver i hver stilling i 3-5 minutter – nogle gange længere. Det er yoga for dig, der har brug for at lande, restituere og genoplade. Den blide praksis giver dig mulighed for bare at være. Vi vender blikket indad og skaber mere selvkærlighed i dit liv.  

Forløbet inkluderer:

  • Yin yoga med fokus på særligt hofter, bækken, ryg, skuldre og nakke
  • Pranayama (åndedrætsøvelser)
  • Guidede meditationer og kropsscanninger
  • Elementer fra Yoga Nidra og Restorativ Yoga
  • Fokus på forskellige temaer såsom chakraer og meridianbaner
  • Introduktion til yogafilosofi

 

Et lukket yogahold – skab tryghed og ro

Dette forløb er et lukket hold, hvilket betyder, at du følges med den samme gruppe hver uge. Det skaber et trygt rum, hvor du kan lande i dig selv og udvikle din praksis i ro og nærvær – uden nye ansigter hver uge.

Forløbet er både for dig som er ny til yoga og for dig, som har prøvet det før. Henover de 8 uger, vil vi opbygge en praksis og du vil få en større og dybere forståelse af yin yogaens univers. Der er plads til dig og alt hvad du kommer med. Jeg sørger altid for at præsentere forskellige variationer af stillinger, så du kan vælge den, som passer bedst til din krop og din dag. 

 

Praktisk info

  • Yogaholdet foregår i smukke lokaler i Herlev – med nem adgang fra Skovlunde
  • Alt yogaudstyr findes i studiet
  • Kom gerne i behageligt tøj og medbring varme sokker og trøje
  • Der er lounge og god tid til at lande før og efter hver klasse
Hvis du ønsker at forkæle dig selv hver onsdag aften med selvomsorg samt forny flowet i kroppen samt skabe mere balance og harmoni i krop og sind – så er det her forløb for dig.
Yogalærer og kropsterapeut i København

Mød din yogalærer

Jeg, Signe Aagaard, er en passioneret og erfaren yogalærer og kropsterapeut med over 1200 undervisningstimer bag mig. Jeg har specialiseret mig i yin yoga og brænder for at skabe et kærligt og trygt rum, hvor du kan finde hjem i din krop – præcis som du er. Jeg har fokus på at fjerne blokeringer i systemet, så der kan komme et mere frit energiflow.

Du er i trygge hænder, og jeg guider dig nænsomt med smil, nærvær og respekt for kroppens grænser.

Du kan læse mere om mig og min historie her.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Hvis du har nogle spørgsmål til Yin yogaforløbet, er du hjertens velkommen til at sende mig en mail på info@signeaagaard.dk

Tilmelding til yin yoga i Herlev

Forkæl dig selv med ro og selvomsorg hver onsdag aften. Der er begrænsede pladser, og tilmelding er bindende.

"Det er utrolig dejlig og nydelsesfuld yoga med Signe. Lige hvad krop og sind havde brug for. Hver gang skaber hun et trygt og kærligt rum, hvor alle føler sig velkomne, som den de er. Hun har virkelig en ro i sig som formår at grounde én, og samtidig kan der også være plads til lidt humor. Alt i alt smitter hendes gode energi og store passion for yoga af på én, og man går der fra med et smil på læben og en skøn følelse af velvære".
Isabel
Workshop- og retreatdeltager
"Signe er en dygtig og meget grundig underviser. Hun mestrer at tilpasse stillingerne til den enkelte elev, så alle kan deltage. Der er en glad og let stemning i lokalet og Signe deler gavmildt ud af sin store faglige viden. Jeg er selv yogalærer og kan varmt anbefale dig at deltage i Signes workshops og retreats"
Rie
Workshop-deltager

Tilmeld dig mit univers! Modtag spændende nyheder og rabatter.

Du kan til enhver tid afmelde dig Signe Aagaard’s mailliste.

Navn:
E-mail:

Sociale medier

Instagram

Facebook