Forårs Yoga Retreat, Seeds of Life

Forårs Yoga Retreat i Nordsjælland

Seeds of Life, Dronningmølle, Nordsjælland

En weekend med fordybelse, selvforkælelse og fornyet energi

1. maj – 3. maj 2026

Screenshot

Foråret kalder på fornyelse – både i naturen og i os selv. Når lyset vender tilbage, og alt omkring os begynder at spire, får vi mulighed for at mærke den samme livskraft i kroppen.

På dette forårs yoga retreat i Dronningmølle, Nordsjælland, inviteres du til en weekend med ro, fordybelse og fornyet energi. I naturskønne omgivelser nær havet får du mulighed for at trække vejret dybt, give slip på vinterens tyngde og åbne dig for forårets lethed, bevægelse og ny begyndelser.

Gennem yoga, meditation, sauna og nærende måltider får du mulighed for at rense ud, give slip på vinterens tyngde og vække din energi indefra.

Book dit næste retreat her

Glæd dig til:

  • Hatha, Yin og Akhanda Yoga
  • Guidet meditation og åndedrætsøvelser
  • Udendørs sauna og vildmarksbad
  • Nærende og farverige måltider
  • To overnatninger i Seeds of Lifes skønne omgivelser
  • Natur og hav

 

Rammerne for retreatet – Seeds of Life i Dronningmølle

Vores forårs-retreat foregår på Seeds of Life – en lille, fredfyldt oase i Dronningmølle, Nordsjælland. Her kan du koble fra hverdagens tempo og lade dig næres af roen og de grønne omgivelser. Vi samles i den runde yogasal med gulvvarme, den hyggelige pejsestue og den skønne have.

yoga og kropsterapi

Program – Forårsretreat i Dronningmølle

Fredag 

  • 14:00 – 15:00 Ankomst og indkvartering i hytter
  • 15:15 Velkomst med varm cool mint-te og grønt med fermenteret miso-dressing
  • 16:30 – 18:00 Åbningscirkel & Hatha Yoga
  • 18:30 Aftensmad 
  • 20:00 – 21:15 Yin Yoga

Lørdag 

  • 07:30 – 08:45 Akhanda Yoga og Pranayama
  • 09:00 Morgenmad
  • Egentid: gå tur, dyp i havet, book en tid til behandling, nyd saunaen og spa’en
  • 13:00 Frokost
  • 16:30-18:00 Yin Yoga
  • 18:30 Aftensmad

Søndag 

  • 08:15 – 09:45 Hjerteåbnende yoga
  • 10:00 – 11:30 Brunch  og nedpakning
  • 12:00 – Fælles afslutning og integration i yogasalen
  • 13:30 Farvel og på gensyn

*Med forbehold for mindre ændringer i programmet

Overnat i hyggelige hytter

Vi bor i små, varme hytter med to enkeltsenge. Hytterne er isolerede og har elvarme. Toilet og bad findes få meter væk i hovedhuset. Sengene er 90 x 200 cm.

Der sælges kun pladser i dobbeltværelser. 

Nyd retreatet sammen med en du kender og bo sammen. Kommer du alene, sørger jeg for at matche dig med en anden deltager af samme køn.

Yogalærer Signe Aagaard

Din Underviser på retreatet

Jeg hedder Signe Aagaard og er yogalærer, kropsterapeut og antropolog.

Gennem de sidste 15+ år har jeg fordybet mig i yogaens verden og undervist mere end 1200 yogaklasser – på retreats, workshops og i yogastudier. Min undervisning er rolig, hjertelig og jordnær med fokus på at skabe trygge rammer, hvor du kan mærke kroppen og være dig selv. Du kan læse mere om mig og min baggrund her.

Jeg glæder mig til at byde dig varmt velkommen.

IMG_9599

Pris & booking*

per person i delt dobbeltværelse (2 enkeltsenge).

Early bird: Prisen stiger 1. januar 2026 pga. ny momslovgivning. Betal det fulde beløb senest 31. december 2025 for at sikre prisen på 4.400 kr.

Depositum ved booking: 2.000 kr. Restbeløbet opkræves 19. december.

Tilmelding er bindende. Ved afbud tilbagebetales 1/3 af beløbet. Pladsen kan dog overdrages til en anden. Ved aflysning fra arrangørens side refunderes hele beløbet.

Tidligere deltager? Send en mail og få 400 kr. i rabat – blot send mig en e-mail.

Praktisk info

Adresse:

Poppel Allé 25, 3120 Dronningmølle
Let adgang med både bil og offentlig transport. 5 minutters gang fra Dronningmølle Station.

Medbring:

  • Notesbog og pen
  • Sengelinned (kan lejes for 125 kr.)
  • 2 håndklæder (bad+sauna), badetøj og evt. badekåbe
  • Fodtøj til gåtur
  • Varme sokker og sutsko
  • Vandflaske

Hundeallergi?

Siigurds lille søde hund, Django vil være til stede i spisestuen og pejsestuen under retreatet.