Yoga Retreats

Ved Skælskør Fjord

Yoga, kranio-sakral terapi, natur, velvære og sauna

29. april – 1. maj 2022 (Få ledige pladser)
10.-12. Juni 2022
29.-31. Oktober 2022 

Tag en weekend på yoga retreat ved Skælskør Fjord, Sjælland og giv dig selv plads til afslapning og ro. Vi arbejder med årstiderne – foråret og sommeren byder på varme, lys og energi. Efteråret er et tydeligt tegn på at årstiden skifter med bladene, der falder til jorden og farverne skifter. Det bliver nogle dage med styrkende Hatha Yoga, Yin/Yang Yoga, afslappende åndedrætsøvelser samt yin yoga og guidet meditation. Der vil være sauna og badning i fjorden, mulighed for kajakroning (forår/sommer), behandlinger i kranio-sakral terapi og lækre økologiske og vegetariske måltider.

Yogatimerne vil give dig styrke og ro – både fysisk og mentalt. Vi skal gennem forskellige yogastillinger og vejrtrækningsøvelser arbejde med at indfange lyset og skabe energi i kroppen. Kranio-Sakral Terapi er en nænsom behandling, der afspænder muskler, løsner for skævheder og nedsætter stressniveauet i din krop.

Vores yoga retreat afholdes på Villa Fjordhøj, der er et skønt kursted ved Skælskør Fjord. Huset er over 100 år gammel og selvom tæpperne er slidte, er det fyldt med sjæl og menneskelig varme. Under opholdet er du selv med til at skabe hyggen og atmosfæren. Vi skal dyrke yoga i en bygning, som kaldes Templet. Her er store vinduer med smuk udsigt til have og fjord.

Alle kan deltage uanset erfaring med yoga, og alle aktiviteter er valgfrie.

Dine værter

I 2020 startede vi et helt nyt kapitel og slået vores virksomheder sammen og har siden afholdt flere yoga retreats sammen. Lisbeth og Signe er mor og datter og arbejder begge med menneskers trivsel og velvære.

Lisbeth Aagaard er registreret alternativ behandler og har en lang række uddannelse og kurser bag sig. Hun har tilbudt behandlinger i kranio-sakral terapi i sin virksomhed Klinik Aagaard gennem 13 år. Lisbeth arbejder blandt andet med problematikker såsom hovedpine, migræne, rygproblemer, gigt smerter, ømme nakke- og skuldermuskler, stress, nedtrykthed og manglende energi. På retreatet tilbydes alle en individuel behandling i kranio-sakral terapi. 

Signe Aagaard Bendtsen er yogalærer og indehaver af virksomheden Yoga with Signe og er uddannet inden for hatha, vinyasa og yin yoga samt mindfulness meditation og er ligeledes uddannet antropolog. I hendes yogatimer vil du opleve plads til den enkelte, smil og nærvær. Hun har undervist mere end 700 timer og tilrettelægger altid sine klasser, så der er plads til både begyndere og øvede. Læs mere om Signe her.

Program

Programmet varierer en smule afhængig af årstiden

Fredag 

  • 13:30 Ankomst og check in
  • 14:00 Velkomst og kaffe/kage
  • 16:00 – 17:30 Groundende Yoga
  • 18:00 – 19:00 Aftensmad
  • 19:00 – 20:00 Kaffe/te og rawsnack
Kranio-sakral terapi behandlinger
  • 20:30 – 21:45 Afslappende Yin Yoga og aftenmeditation
  •  

Lørdag 

  • 07:30 – 8:30 Blid morgenyoga
  • 08:30 – 09:30 Morgenmad
  • 10:30 – 13:00 Egen tid. For eksempel finsk sauna, fjorddyp, gåtur i området, afslapning i Villa Fjordhøjs gamle stuer. 

Kranio-sakral terapi behandlinger. Der er ligeledes mulighed for at booke en af Villa Fjordhøj’s behandlinger via deres hjemmeside. Dette gøres senest 14 dage inden retreatet starter.

  • 13:00 – 14:00 Frokost
  • 16:00 – 17:30 Afstressende årstids-yoga
  • 18:30 – 19:30 To retters menu
  • 20:00 – 22:00 Bio Sauna: Skøn sauna med mild varme og høj luftfugtighed i Villa Fjordhøjs gamle kulkælder.

 

Søndag 

  • 07:30 – 09:00 Yin Yang Yoga
  • 09:00 – 10:00 Morgenmad
  • 10:00 Farvel og på gensyn

*Ret til ændringer i yoga retreat programmet forbeholdes

Praktisk information

Pladser: 14

Inkluderet i prisen (se specifikke priser nedenfor)

  • 5 yogatimer á 60 til 90 minutters varighed
  • Én individuel behandling med kranio-sakral terapi
  • Finsk Sauna og fjorddyp
  • Bio Sauna
  • 2 overnatninger inkl. håndklæde og linned
  • Fuld forplejning – sund og vegetarisk mad lavet af økologiske og lokale råvarer (Øl, vind og vand er ikke inkluderet i prisen, men kan købes på stedet).
  • Kaffe, te og frugt ad libitum
  • Hjemmesyet lavendel øjenpude – ideel for Yin Yoga (den må du tage med hjem 🙂 )

 

Adresse og transport

Villa Fjordhøj, Rådmandsvej 23B, 4230 Skælskør

Transport til og fra Villa Fjordhøj er ikke inkluderet i prisen. Det er muligt at komme til kurstedet med offentlig transport.

 

Medbring

  • Yogamåtte
  • Tæppe til yoga og afspænding
  • Tag gerne yogablokke med, hvis du foretrækker at bruge dine egne
  • Badetøj og evt badekåbe (badekåbe og ekstra håndklæder kan lejes på stedet)
  • Fodtøj til evt gåtur

 

Pris

Værelserne på Villa Fjordhøj er meget forskellige i størrelse og indretning, hvorfor der er 4 forskellige prismuligheder på vores yoga retreat. Fordelingen sker efter først til mølle princip og prisen er per person*

  • Enkeltværelse: 4050 kr.
  • Enkeltværelse med eget bad & toilet: 4550 kr.
  • Deleværelse: 3750 kr.
  • Deleværelse med eget bad & toilet: 4150 kr.

*1. Januar 2022 stiger prisen med 125 kr. grundet generelle prisstigninger. 

 

Tilmelding og deltagelse

Tilmelding sker ved at kontakte Signe på info@yogawithsigne.com. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring retreatet, enten per mail eller telefon: Signe: 50945766 eller Lisbeth: 40273334

Skriv hvis du har brug for at betale i 2 rater, så finder vi en løsning. Tilmeldingen er bindende. Ved aflysning tilbagebetales 1/3 af beløbet eller du kan sælge din plads til en anden. Findes der en venteliste kan du overføre din billet mod et administrationsgebyr 350 kr. Såfremt der aflyses fra arrangørens side tilbagebetales det fulde beløb. Deltagelse i retreatet sker på eget ansvar. Yoga with Signe og Klinik Aagaard fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab og skader.