3

Yoga Retreat

Ved Gudmindrup Strand, Odsherred

Yoga, meditation, saunagus, velvære og udendørs spa

21. – 23. januar 2022 (Få ledige pladser)

Tag en weekend på yoga retreat i Odsherred og giv dig selv plads til afslapning og ro. Det bliver nogle dage med både styrkende og afslappende yoga, åndedrætsøvelser og guidet meditation. Der vil være saunagus, udendørs brændefyret vildmarks-spa, smuk natur samt lækre økologiske og vegetariske måltider.

Yogatimerne vil give dig styrke og ro – både fysisk og mentalt. Vinteren repræsenterer en tid med afslapning, hygge og fokus på det indre. Samtidig kommer der mere og mere lys hver dag. I yogatimerne vil vi ligeledes have fokus på det transformerende, på at finde den groundende energi og dybe ro. SaunaGus er en sanselig oplevelse med aromaterapi, som vil afspænde kroppens muskler. 

Retreatet afholdes på Fyrregaarden, som er beliggende i et hyggeligt sommerhusområde ved Gudmindrup Strand i Sejrøbugten, Odsherred. Fyrregaarden var oprindeligt en feriekoloni for børn inden det blev lavet om til et skønt retreat sted. Derfor kan du forvente ægte fællesskabsstemning, mange hyggelige kroge, hvor du snakke, slappe af eller læse en bog.

Alle kan deltage uanset erfaring med yoga, og alle aktiviteter er valgfrie.

PROGRAM

Fredag 

  • 14:00 – 15:00 Ankomst og check in
  • 15:00 Velkomst og kaffe/kage
  • 16:00 – 17:30 Groundende Yoga
  • 18:00 – 19:00 Aftensmad
  • 20:30 – 21:30 Afslappende Yin Yoga og aftenmeditation

Lørdag 

  • 08:00 – 09:30 Blid morgenyoga
  • 09:30 – 10:30 Morgenmad
  • 10:30 – Egen tid: Slap af i pejsestuen, gå en tur til stranden, nyd den udendørs spa
  • 13:30 Frokost
  • 15:00-17:00 SaunaGus (1 time per gruppe)
  • 18:00-19:00 Aftensmad
  • 20:00 – Aftenhygge i pejsestuen med rawkage og mulighed for at nyde spaen.

Søndag 

  • 08:00 – 09:30 Yin Yang Yoga for hjertet
  • 09:30 – 11:00 Brunch
  • 12:00 Farvel og på gensyn

*Ret til ændringer i yoga retreat programmet forbeholdes

IMG_7317

Din Yogalærer

Mit navn er Signe Aagaard Bendtsen, jeg er yogalærer og indehaver af virksomheden Yoga with Signe. Jeg har praktiseret yoga i 10+ år og er uddannet inden for Hatha, Vinyasa og Yin yoga samt mindfulness meditation. Jeg er ligeledes uddannet antropolog ved Københavns Universitet.

Jeg har mange undervisningtimer bag mig – både gennem retreats, workshops, yoga studier og privatundervisning. I yogaklasserne vil du opleve plads til den enkelte, smil og nærvær. Klasserne tilrettelægges så der er plads til både begyndere og øvede.

Min undervisningstil er funderet i min styrke, ro og kreativitet. Jeg lader min undervisning inspirere af mine elever og det vi oplever som mennesker. Mit mål er at skabe et rum, hvor du kan udforske hvem du er – både på og udenfor yogamåtten.

Jeg glæder mig til at møde dig!

7

Praktisk information

Pladser: 16

Inkluderet i prisen (se specifikke priser nedenfor)

  • 4 yogatimer á 60 til 90 minutters varighed
  • Lån af yogamåtte, blokke, tæppe og puder
  • Én times SaunaGus med Nordic Health & Living
  • Udendørs brændefyret vildmarks-spa
  • 2 overnatninger (se værelsestyper nedenfor)
  • Fuld forplejning – sund og vegetarisk mad lavet af økologiske og lokale råvarer (Øl, vind og vand er ikke inkluderet i prisen, men kan købes på stedet).
  • Kaffe, te og frugt ad libitum

 

Adresse og transport

Fyrregaarden, Matolievej 14, 4573 Højby, Odsherred

Transport til og fra retreatet er ikke inkluderet i prisen. Det er muligt at komme til Fyrregaarden med bil eller tog til Højby Station. Vi kan hente dig der – informer os på forhånd, hvis du har brug for et lift 🙂

Medbring

  • Sengelinned (kan lejes for 100 kr. på stedet)
  • Yogamåtte og blokke hvis du foretrækker at bruge dine egne
  • Badetøj og evt badekåbe til saunagus og spa
  • Fodtøj til evt gåtur
  • Sutsko og tykke strømper, da gulvet kan være koldt om vinteren

Pris

Fyrregaarden har forskellige værelsestyper, hvorfor  der er forskellige prismuligheder. Enkeltsenge og køjesenge er brede (90cm x 200cm). Bad og toiletter er fælles. Fordelingen sker efter først til mølle princip og prisen er per person. Dobbeltværelser samt 3 – eller 4-personers værelser bookes samlet.

  • Enkeltværelse: 4050 kr.
  • Dobbeltværelse (to enkeltsenge eller køjeseng): 3750 kr.
  • 3 – eller 4- personers værelse (to køjesenge): 3350 kr.

Tilmelding og deltagelse

Tilmelding sker ved at kontakte Signe på info@yogawithsigne.com. Du er også velkommen til at kontakte Signe, hvis du har spørgsmål omkring retreatet, enten per mail eller telefon: 50945766.

Ved tilmelding betales 1. rate på 2000 kr, hvorefter din plads er sikret. Tilmeldingen er bindende. Hvis du bliver forhindret er du velkommen til at sælge din plads til en anden. Såfremt der aflyses fra arrangørens side tilbagebetales det fulde beløb. Deltagelse i retreatet sker på eget ansvar. Yoga with Signe fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab og skader.